Endringer

Hopp til navigering Hopp til søk

Mellom Holt

46 byte lagt til, 2. nov. 2017 kl. 22:53
''Ole'' er første oppsitter vi vet om. Han bor her i 1620- og 30-åra; d. 1638. Datteren Anne nevnes, f. 1628. Enken driver så gården noen år, hvoretter følger
''Arne Arnessøn'' 1648—69. Var visstnok fra Langebrekke. D. 1669, 66 år gl.; hustruen Marte d. 1655. Arne giftet seg igjen og fikk 2 døtre: Marte, f. 1659 og Mari, f. 1667. En sønn døde liten. Etter Årnes Arnes død var enken oppsitter en tid.
''Jens Hanssøn'' ca. 1675—ca. 90. D. 1695, 82 år gl., hustruen d. 1698. De får i åra 1666—81 sønnene Truls og Hans og døtrene Mari, Kirsti, Gjertrud og Anne.
Den tredje bror, ''Ole'', overtok så hele Mellom Holt.
''Ole Larsen'' 1768—85. F. 1746, d. 1795 på Gulli. G. 1778 m. Marte Simensdatter Møyland, f. 1754 på Langebrekke, d. 1808 på Gulli. Barn: 1. Lars, f. 1778, g. 1807 m. Idde Eriksdatter Hallenstvedt. 2. Marte Kristine, f. 1781, g. 1809 m. Erik Jakobsen, Gjermundrød; de kom til [[Gulli ]] (s.d.). 3. Kristen, f. 1786. skredder, g. 1815 m. Anne Hansdatter Svartåen. 4. Ole, f. 1789, skomaker, g. 1816 m. Berte Hansdatter Gulli. 5. Simen, f. 1792, g. 1815 m. Kristine Olsdatter Bekken i Stokke. Ole Larsen lånte 300 rdl. av Halvor Gulbrandsen Askjem. Ole kom senere til [[Gulli ]] (se d.g., Bruk 1 b). Han solgte i 1785 Mellom Holt for 640 rdl. til
''Ole Jakobsen Skatvedt'' 1785—97. Hadde tidligere hatt Bruk 2 på [[Skatvedt ]] (se d.g., hvor videre personalia finnes); han hadde noen år også halve [[Søndre Holt ]] (se d.g.). F. 1721 på Stålerød, d. 1801 på Holt. Ved skiftet etter ham sto boet i 1936 rdl. netto. Ole solgte i 1797 Mellom Holt for 850 rdl. til
''Jørgen Andersen Langebrekke'' 1797—1806. F. 1774 på Nordre Haugan, d. 1806 på Holt. Bodde først på Langebrekke, hvor han i 1795 var blitt g.m. enken Anne Guttormsdatter; flere personalia, se under Langebrekke[[Langbrekke]]. Straks etter Jørgens død giftet Anne seg igjen med Hans Halvorsen fra Gravdal og solgte Mellom Holt til ham for 850 rdl. og opphold for Ole Jakobsens enke Kari Mikkelsdatter.
''Hans Halvorsen'' 1806—37. F. 1783 på Gravdal, d. 1869 på Holt. G. 1) 1806 m. foregående brukers enke Anne Guttormsdatter; ekteskapet oppløst 1807. G. 2) 1811 m. Anne Malene Andersdatter fra Nordre Ramnes i Ramnes, f. 1777, d. 1816. 2 barn, hvorav 1 vokste opp: 1. Karen Marie, f. 1815, g. 1832 m. Lars Sandersen Prestegården, f. 1804. G. 3) 1817 m. Johanne Marie Kristiansdatter fra Hundestuen, d. 1864, 78 år gl. 2 barn sammen: 2. Kristian, f. 1819, overtok etter faren, se ndfr. 3. Anne Malene, f. 1822, g. 1843 m. Ole Kristoffersen [[Hundsrød ]] (se d.g.); hun døde 1916 på Lefsaker i Undrumsdal, 94 år gl. Hans Halvorsen eide 1821—33 også halve Gravdal [[Gravda]]l (se d.g.), som han så solgte til svigersønnen Lars Sandersen. I 1837 tok han og hans hustru opphold (oppholdskontrakten gjengitt nedenfor) og solgte Mellom Holt for 500 spd. til sønnen Kristian.
''Opholdskontract.''
at da min Fader ''Hans Halvorsen'' med Skjøde af Dags Dato har overdraget mig hans eiende Gaard Mit-Holdt i Anneboe Sogn, iblandt andet paa de Vilkaar at bemeldte min Fader og Moder Johanne Marie Christiansdatter erholder Ophold af bemeldte Gaard for deres Levetid; saa forpligter jeg mig med Kurator herved at svare dem aarligt efterfølgende
 ''Ophold'':
1. Skal de have frit Husvær og nemlig i den østre Stue med tilstødende Kammer i Fremhuusbygningen tilligemed fri Adgang til Kjøkkenet og sammes Af benyttelse med mig. —
7. Følgende Skotøi aarlig, nemlig til min Fader et par gode Støvler hvert andet Aar og et par nye Sko hvert Aar, og til min Moder et par Snørestøvler og et par Sko hvert Aar og nemlig alt til November Maaneds Udgang. —
8. Fri Hest til og fra Kirken og andre fornødne Reiser med det dertil efter Aarstider-nes Aarstidernes Beskaffenhed udfordrende Redskap. —
9. Fornødne Tilsyn og Opvartning i sunde som i Sygdoms-Tilfælde. —
 
Skulde mine Forældre blive tilsinds at flytte et andet Sted hen, skal dette være dem uformenende, naar de maatte have Anledning Misnøie med Hensyn til det Tilsyn og Pleie som de har at fordre m.m., og i dette Fald skal jeg eller efterkommende Eiere af Gaarden være forpligtet til at tilbringe dem de benevnte Føderaads Artikler til det Stæd, hvor de maatte henflytte, naar dette ikke er længer end en Miil fra Holt; dog bortfalder i dette Tilfælde det betingede Huusvær og Opvartning, Tilsyn og Pleie, samt fri Hest til Kirken og andre Reiser, saavelsom ogsaa Melken, uden forsaavidt de selv besørger og bekoster samme afhentet paa Holt.
Søndre Jarlsbergs Sorenskriverkontor den 5. Juni 1837.
Christian Hansen Holt
''Kristian Hansen'' 1837—82. F. 1819, d. 1882. G. 1847 m. Karen Andrea Akselsdatter Stulen, f. 1823, d. 1898. 5 barn, hvorav 4 vokste opp: 1. Hans Kristian, f. 1848, d. 1919 på Store Auli i Sem, som han forpaktet; g. 1874 m. Elen Marie Henriksdatter Torp, f. 1849, d. 1912; de hadde 3 barn: Kristian, f. 1876, som overtok forpaktningen av Auli etter faren og var ordf. i Sem 1923—32; Karen Johanne, f. 1878, d. 1889; Hella Elise, f. 1880, g.m. Johan Stålerød, Manum i Sem, f. 1873 i Andebu. Hans Kristian bodde først endel år på Holt med sin familie og drev farens gård der, etterat denne hadde kjøpt Nordistua på Gravdal; hadde deretter bnr. 2 på [[Herre-Skjelbred ]] (s.d.) og overtok 1890 forpaktningen av Store Auli i Sem; sønnen Kristian etterfulgte ham som forpakter der i 1905 (se nærmere Sem og Slagen Bygdebok). 2. Andrea Marie, f. 1855, g. 1877 m. Ivar Andersen Rød, f. 1849. 3. Karen Olea, f. 1861, d. 1914 i Tønsberg; ugift. 4. Aksel, f. 1866, overtok gården, se ndfr. Kristian Hansen kjøpte i 1870 også bnr. 1 (Nordistua) på [[Gravdal ]] (s.d.) og flyttet dit, samtidig kjøpte han også en part av [[Gran ]] (gnr. 9, bnr. 2, s.d.). Han var medlem av formannskapet 1862—69 og 1878—81. Etter hans død satt enken ''Karen Andrea Akselsdatter'' i uskiftet bo. Hun solgte i 1886 Gravdalgården og Gran-parten til Edvard Hansen. I 1899 solgte arvingene Mellom Holt for kr. 9 000 til yngste sønn
''Aksel Kristiansen'' 1899—1905. F. 1866, d. 1905. G. 1901 m. Elen Martine Olsdatter, f. 1874 på Vestre Skorge (Skuggen), d. 1958. 2 barn, hvorav 1 vokste opp: Karen, f. 1904, g. 1) m. Otmar Bergan, Skjee, d. 1928, 33 år gl. 2) m. Theodor Gjelstad fra Hof, d. 1971; Karen bor nå som enke i Sandefjord. Ved skifteskjøte tgl. 1906 ble gården for kr. 13 000 solgt til ''Anton Olsen Skjelland'' (personalia, se [[Nedre Skjelland]], bnr. 2), som i 1909 (skjøtet tgl. 1915) overdro Mellom Holt til stesønn
''Kristoffer H. Skjelland'' 1909—62. F. 1887 på Gulli, d. 1974 på Holt. G. 1. gang 1909 m. Mina Abrahamsdatter Tolsrød, f. 1886, d. 1924. 5 barn: 1. Aashild, f. 1910, d. 1927. 2. Arne, f. 1911, overtok etter faren, se ndfr. 3. Harald, f. 1913, arb. på Tubefabrikken A/S, Sem, ug.; bopel Andebu. 4. Magnhild, f. 1915, d. 1973; g. 1937 m. Olav Hallenstvedt, [[Lerskall ]] (se d.g.). 5. Anbjørg, f. 1921, ligningsfullmektig, g. 1) 1945 m. bokholder Toralv Teodor Solberg, f. 1920 i Fjaler, d. 1951 (sønn av lærer Johs. Solberg). 2) m. Ragnar Trollsås, f. 1921. Kristoffer Skjelland ble g. 2. gang 1928 m. Thora Sofie Møyland, f. 1902. 4 barn, hvorav 3 vokste opp: 6. Ingeborg, f. 1928, g.m. Steinar Trollsås, gbr. og forretningsdrivende, f. 1927; bopel Trollsås. 7. Thorbjørn Kristoffer, f. 1932, sølvvarearb., g.m. Solveig Foss, f. 1939 i Sem; bopel Andebu. 8. Knut, f. 1939, sølvvarearb., g.m. Reidun Vataker, f. 1944 på Øvre Lingelem i Sandar; bopel Andebu. I 1928 ble utskilt bnr. 2 («Kjoneroa»), s.d. Kristoffer Skjelland deltok mye i det offentlige liv, var bl.a. medlem av herredsstyret, skolestyret og fattigstyret, av bygdeboknemnda og av Andebu Sparebanks forstanderskap. Men særlig har både han selv, hans sønner og en sønnesønn gjort seg bemerket som noen av landets beste skyttere. Nærmere om deres innsats her, se Kulturbindet, s. 588—89 (med bilde). Skjelland overdro i 1962 gården til eldste sønn
''Arne Skjelland'' 1962—1988. F. 1911, d. 1988 gbr. og sølvvarearb., g. 1937 m. Hjørdis Gregersen, f. 1910 i Skjee, d. 2002. Barn: 1. Marit, f. 1939, g.m. Kjell Grennes, f. 1940 i Sem; bopel Solbergelva, N. Eiker. 2. Ragnar, f. 1942, driftsleder i postverket, Kongsberg. 3. Svein Arne, f. 1946, ingeniør, Oslo. 4. Øyvind, f. 1951, programmerer, Drammen. Etter sin død overtok kona ''Hjørdis'' bruket, og videreførte gården til sitt barnebarn ''Aina'' 1991.
''Aina Sagen'' 1991-. F. 1965, Lærerassistentlærerassistent, g. 1991 m. Per Ivar Sagen , f. 1962 på Furnes. Barn: 1. Mina, f. 1993 i Tønsberg. 2. Tine , f. 1994 i Tønsberg . 3. Sofie , f. 1996 i Tønsberg. Aina er datter til Marit Grennes og er født i Tønsberg, og flyttet fra Drammen 1991 for å overta gården samme år, etter å ha forpaktet den fra 1988. Har som stor hobby et ridesenter på gården. Driftsformen nå er den samme som under forrige eier.
Bnr. 1 har 125 mål jord og 300 mål skog, beliggende i det vesentlige øst for husene, mest barskog samt endel bok og bjørk. Inngjerdet hage med frukttrær og bærbusker; har hatt humlehage. På eiendommen ei stor furu med innhugget årstall 1762. Se bilder nedenfor under oppdatering bnr. 2012. I gammel tid gikk roteveien forbi gården, men da den nye chausseen kom, ble gårdsvei anlagt ned til den.
Bebyggelsen består av våningshus, uthus (bygd ca. 1890), bryggerhus, ved- og vognskjul og utkjeller. Kristoffer Skjelland restaurerte alle bygningene på gården. Da han overga gården, flyttet han over i det nye huset han og sønnen Thorbjørn hadde bygd for seg på samme eiendom. Vann ble innlagt i 1906 fra en olle 300 m unna; i 1954 ble boret etter vann. Gården har hatt hestevandring, senere sammen med naboene anskaffet treskeverk, først drevet med bensinmotor, deretter med elektrisk motor.
'''Marknavn: Kjoneroæ.'''Kjoneroæ.
'''Besetning:''' (ca. 1950): 2 hester, 10 kuer, 5 ungdyr, 2 griser, 20 høns. — I senere år har ca. 75 mål vært brukt til korn, ca. 5 mål til poteter og resten til høy.
==== Oppdatering 2012 Bruksnr. 1 (skyld mark 4,52). ====
[[Fil:Gårdskart_Mellom Holt .jpg|mini|Kart over Mellom Holt fra Skog + Landskap]]
Bnr. 1 har ifølge Gårdskart 125 mål fulldyrket jord, 199 mål produktiv skog og 20 mål annet bruksareal. Se gårdskart fra Skog og landskap til høyre; .
Bruket er i all hovedsak som ved bygdebok av 1975, bortsett fra at det er fradelt noen flere tomter, gjort omfattende rehabiliteringsarbeider på bygninger og at det på hobbybasis er blitt en ridebane der, med internasjonale mål og plass til åtte ridehester/travere i oppstalling. Se bilde; [[Medium:Mellom Holt_2.jpg|Ved ridebanen]].
* '''Bebyggelse:'''; Våningshus restaurert 1972 og omfattende i perioden 1990—99 med påbygg 20 m² i 1994. Driftsbygning påbygd nytt areal på 60 m². Bryggerhus restaurert i 2000. Se bilder fra syd og nord av Mellom Holt i dag. [[Medium:Mellom Holt_1.jpg|Holt syd]] og [[Medium:Mellom Holt_3.jpg|Holt nord]].* '''Drift:'''; Driftsformen er stort sett som før, men modernisert i pakt med tiden.
250-årsjubileum i år for den gamle furua som har innhugget flere initialer og årstallet 1762, særlig tydelig nederst. Se bilder: [[Medium:Furu1_1762.jpg|Furua 1]], [[Medium:Furu2_1762.jpg|Furua 2]] og [[Medium:Furu3_1762.jpg|Furua 3]].
4 691

redigeringer

Navigasjonsmeny